For en uge skete det! 25. Juni omkring klokken 22:45 blev der fløjet af på Stamford Bridge. Chelsea havde slået Manchester City 2-1 og dermed blev Liverpool engelske mestre for 19. gang, og for første gang siden ‘First Division’ blev til ‘Premier League’. 30 år måtte fans fra Beatles-byen vente, før de røde atter kunne kalde sig engelske mestre. I skrivende stund er der 6 kampe tilbage af turneringen, men titlen står fast. Lykønskningerne kom fra hele verden, både fra klubkoryfæer og berømte fans, der alle deltog i festen.
Liverpool har i denne sæson været aldeles suveræne. Efter 31 kampe havde klubben opnået 28 sejre, 2 uafgjorte og et enkelt nederag – en 3-0 afklapsning til Wolverhampton i februar. Samt en målscore på 70-21. Med 23 point ned til Manchester City på 2. pladsen, er det en aldeles suveræn titel.
Stjerneflugt og lige-ved-og-næsten
The Reds har ventet 30 år på at genvinde titlen som Englands bedste hold. I mange år var de med i topkampen og en del af den klassiske ‘Big Four’ kvartet, bestående af Liverpool, Arsenal, Chelsea og Manchester United. Meget er dog sket i engelsk fodbold. De sidste 10 år er ‘Big Four’ udvidet til ‘Big 6’ og inkluderer Manchester City og Tottenham. Manchester United og Liverpool har haft nogle hårde år, først hårdest for Liverpool og så hårdest for United.
I perioden 2010-2013 sluttede Liverpool uden for top 5, ikke i nærheden af noget som helst. Var storhedstiden ovre? Der var i hvert fald nervøse trækninger. Men i 2014 var det tæt på. Holdet lå og kæmpede indædt om titlen med Manchester City. Hen imod sæsonafslutningen gik det dog galt, da Steven Gerrard glider i en kamp mod Chelsea, hvilket fører til at Demba Ba får bolden, løber ned og scorer og koster Liverpool dyrebare point i titelræset. En situation der var symptomatisk for Liverpools sæsoner. Man var enten langt fra titlen, eller dummede sig sent i sæsonen.
Oven i dette, var der tendens til at de største stjerner forlod skuden, for at fortsætte jagten på pokaler andetsteds. Liverpool var (og er) en stor klub med en stor historie, men de var også en klub der var et stykke fra at konkurrere om de største titler. I 2011 forlod den spanske darling Fernando Torres klubben til fordel for Chelsea. I 2014 tog en-mands hæren Luis Suárez skridtet til FC Barcelona. I 2015 var det stortalentet Raheem Sterling der tog til Manchester City, netop som han var begyndt at vise, at han kunne blive en superstjerne. Endelig var det i 2018 kreatøren Coutinho, som var tæt på at være den eneste verdensklassespiller i Liverpool på det tidspunkt, som tog turen til FC Barcelona.
Men midt i årene med stjerneflugt og triste historier, var det også et gigantisk lyspunkt. Torsdag den 8. oktober, 2015 præsenteres Jürgen Klopp som ny manager, og et nyt projekt startes. Klopp melder ud, at man skal jagte de store trofæer og går så i gang. De efterfølgende år bliver Liverpool gradvist stærkere, også på trods af, at man sælger flere topspillere. Klopp introducerede intenst presfodbold og begyndte at bygge sit hold. I de efterfølgende år er der stod udskiftning i truppen, og selvom langt fra alle spillere slår igennem, er der en god blanding. De ultra-dyre handler Van Dijk og Allison, var akkompagneret af billigere tilgange som Wijnaldum, Milner, Matip og Gomez. Og så selvfølgelig dem der lander et sted imellem som Salah, Mané Oxlade-Chamberlain som ikke var billige, men heller ikke sprængte banken. Klopp blev kendt for at finde den spiller han ville have, og så gøre hvad der skulle til, for at få ham.
Alt dette resulterede endelig i mesterskabet i 2020. Og hvilken sæson det var!
Kampe der definerede sæsonen
Da man viste vindermentaliteten
Liverpool var generelt godt kørende hele sæsonen. Men det var ikke uden slinger i valsen at man hentede alle sejrene. Det kunne ses da holdet spillede mod Aston Villa i november. Manchester City havde vundet tidligere på dagen og var kun 3 point bagud. Liverpool kommer tidligt bagud med 0-1, men på trods af at spillet ikke kørte, formåede man stadig at vende det til 2-1 på en dårlig dag, og vise at de bedste hold også vinder, når det ikke kører.
Da man viste hvor (mester)skabet skulle stå mod Manchester City
Ugen efter var det så opgøret. Liverpool-Manchester City, i en kamp der kunne slå et hul på 9 point mellem 1. og 2. pladsen. Efter en kamp på højt niveau vinder Liverpool 3-1 og viser, at de mener de seriøst. Efter kampen handlede det ikke om, om City kunne indhente Liverpool, men om Liverpool ville snuble og lade sig indhente.
Ikke flere rivaler – og en scouser i spidsen mod Leicester
4-0 Sejren mod Leicester i december, var nok den bedst spillede kamp af Liverpool i sæsonen. Det hele gik op i en højere enhed både offensivt og defensivt og Kasper Schmeichel og Leicester blev nedlagt med 4-0. Liverpool-darlingen Trent Alexander Arnold spillede sin nok bedste kamp i trøjen, og håbet om titlen blev endnu større.
We’re gonna win the league – Manchester United
I mange sæsoner har Liverpool fans været berømte og berygtede for at sige og tro at ‘næste år vinder vi ligaen!’, da de færreste kunne tage det seriøst. Derfor var det lidt ekstra lir, da Mohamed Salah gjorde det til 2-0 i overtiden mod Manchester United og den nu berømte sang kunne høres for første gang:
We’re gonna win league!
We’re gonna win league!
…And now you’re gonna believe us…”
Der var ikke længere nogen, der kunne stille spørgsmålstegn ved det.
I går aftes led Liverpool et svigende nederlag på 4-0 til de nu tidligere titelrivaler fra Manchester City. Et velspillende Cityhold viste, at man ikke kan slappe af imod dem. Nu venter resten af sæsonen, hvor Liverpool vil forsøge at slå pointrekorden.
Tillykke til Liverpool, Klopp, Spillerne og de millioner af fans klubben har verden over!
