Der er ikke VM denne sommer, men der er EM i kvindefodbold. Det starter den 6. juli i England, og det må du ikke gå glip af!
I løbet af de sidste par år har kvindefodbold tiltrukket flere og flere fans verden over. EM er beviset på den stigende popularitet. Turneringen blev afholdt for første gang i 1984, og den bliver større og større, hvilket du kan læse mere om herunder.
Fra 4 til 16 hold: Den positive udvikling i Kvindernes EM
Det første officielle EM i fodbold for kvinder løb af stablen i 1984, 24 år efter det første EM i herrefodbold. Dengang var der kun fire lande, der deltog i mesterskabet, som bestod af semifinaler og en finale; altså tre fodboldkampe i alt. Dette format holdt man fast i indtil den 6. gang, i 1995. Til sammenligning startede herrenes EM også med fire hold og det fortsatte indtil den 5. gang, det blev afholdt. Der er dermed ét mesterskab til forskel, før antallet af deltagende nationer blev øget.
I 1997, under den 7. udgave af EM i kvindefodbold, blev antallet af fodboldlandshold fordoblet til otte. Med dette format blev der tilføjet et gruppespil inden semifinalerne og finalen. Man fastholdt dette system under tre mesterskaber, ét mindre end det var tilfældet med EM for herrer.
Det næste step i EM i kvindefodbolds udvikling fandt sted under den 10. udgave i 2009. For første gang deltog 12 hold i finalen i et format bestående af gruppespil, kvartfinaler, semifinaler og en finale. Det er værd at bemærke, at der aldrig har været et EM i herrefodbold med 12 lande. Her gik man i stedet direkte fra 8 til 16 lande.
Vi måtte vente helt indtil det 12. mesterskab i 2017, før der kom et EM i kvindefodbold med 16 deltagende landshold. Det er det samme antal, vi kommer til at se i den udgave, der løber af stablen i England i 2022. Det er også det antal, der efter planen kommer til at deltage i EM i 2025.
Selvom udviklingen har været positiv, så er der stadig ikke lige så mange deltagende lande i kvindernes som i herrernes EM. 24 hold har deltaget i EM i herrefodbold siden den 14. udgave i 2016, og det format fortsætter efter planen indtil i hvert fald 2024.
Hvis vi har in mente, at der er blevet afholdt færre europæiske mesterskaber med kvindelige fodboldspillere end mandlige, så er det måske ikke usandsynligt, at vi kommer til at se et EM i kvindefodbold med 24 landshold, når der er blevet afholdt lige så mange mesterskaber som hos herrerne. Sagt på en anden måde var det under den 14. udgave af EM i herrefodbold, der var 24 deltagende hold. EM i fodbold for kvinder er dog ikke blevet afholdt lige så mange gange endnu.
Kaster vi et blik på diagrammet, kan vi se, at der normalt er en forsinkelse på et eller to mesterskaber, før EM for herrer og kvinder når op på samme antal deltagende hold. Derfor kan vi potentielt forudsige, at vi skal vente til det 15. EM i kvindefodbold, formentlig i 2033, før vi ser et format med 24 deltagende fodboldlandshold.
+1074%!! Opbakningen til EM i kvindefodbold er eksploderet!
Med udviklingen i formattet er tilskuerantallet vokset markant med tiden. Mellem 1984 og 2017 voksende antallet af publikummer med næsten 1074% til i alt 247.041. Det skal dog også siges, at der er flere kampe i de senere udgaver af mesterskabet.
Derfor er det mere relevant at analysere belægningsgraden, som dækker over antallet af tilskuere på tribunerne i forhold til stadionets kapacitet. Som du kan se udfra diagrammerne, var belægningsprocenten ved det første kvinde-EM omkring 29%. 33 år senere var stadionerne 48% fyldte. Umiddelbart virker det ikke som meget, men i begyndelsen af 00’erne sker der store fremskridt for EM, især hvad angår udsving i publikumsantal.
Før EM i 2001 var belægningsprocenten under 20% to gange: I 1987 i Norge og i 1995, hvor kampene blev spillet som ude- og hjemmekampe. Desuden oversteg den kun 30% én gang, nemlig i Danmark i 1991.
Derimod var belægningsprocenten kun under 30% én gang efter 2001, nemlig under EM i 2005 i England. Rekorden blev sat i Sverige i 2013. Her var belægningsprocenten på 66% for hele mesterskabet, med 8.676 fans per kamp i gennemsnit. Denne turnering er også indehaver af rekorden for flest tilskuere i det europæiske mesterskabs historie. Ved finalen mellem Tyskland og Norge var der 41.301 tilskuere, der så det tyske hold sejre.
Det virker sandsynligt, at disse rekorder bliver slået ved det kommende EM i England, især hvis de såkaldte “Three Lionesses” kommer langt.
Det mest succesfulde hold i EM i kvindefodbold: Kommer Tyskland til at vinde mesterskabet for 9. gang?
Om mindre end end måned er der kickoff i åbningskampen mellem værtslandet England og Østrig. Her i den 13. udgave af turneringen håber ”The Lionesses” på en hjemmebanefordel, efter de røg ud i semifinalen i 2017. Dog er der også andre hold, som for eksempel Danmark, Holland, Sverige, Frankrig og Tyskland, der er ivrige efter at få trofæet med hjem i år.
Tyskland har imponeret i de tidligere europamesterskaber. Det tyske landshold har vundet EM i kvindefodbold hele 8 ud af 12 gange, hvilket naturligvis gør dem til det mest succesfulde hold i mesterskabets historie. I årene mellem 1989 og 1991, under den 3. og 4. udgave af turneringen, vandt Tyskland EM to gange i træk. Begge gange slog de Norge i finalen. Ved det næste EM blev det tyske hold kun nummer 4, men de kom stærkt igen de efterfølgende år. Mellem 1995 og 2013 var Tyskland nærmest urørlige. De kom ikke blot i finalen, men vandt mesterskabet 5 gange i træk. Der er ingen tvivl om, at Tyskland i år vil prøve at føje endnu en mesterskabstitel til samlingen.
Hvad er det, der gør det tyske team bedre end de andre? Hvis vi kigger på antallet af mål, hvert hold har scoret, så danner der sig et klart billede. I de 12 turneringer har Tyskland scoret 109 mål i sammenlagt 48 kampe, hvilket gør det til det mest scorende hold med gennemsnitligt 2,27 mål per kamp. Under europamesterskabet i 2001, 2005 og 2009 scorede Tyskland 57 mål totalt og blev vinderen i alle tre turneringer. Blandt de tyske topscorere, der har bidraget til successen, er Inka Grings. Hun scorede 10 mål under EM i 2005 og 2009. Birgit Prinz er også blandt topscorerne med 10 mål under turneringerne mellem 1995 og 2009. Kan angribere som Tabea Waßmuth og Lea Schüller leve op til denne målrige arv i 2022? Vores skandinaviske naboer, Sverige og Norge, har sikret sig henholdvis 2. og 3. pladsen, når det kommer til landsholdene med flest scorede mål. Indtil videre har Sverige scoret i alt 75 mål og Norge 69 mål.
Selvom Tyskland har leveret en solid indsats tidligere, er de dog ikke de eneste forhåndsfavoritter til dette års EM. Holland er de seneste europamestre og møder stærkt op med angribere som Vivianne Miedema og Lieke Martens, der er klar til at give den en skalle. Værtslandet England er også blandt favoritterne. I år er Sarina Wiegman, som vandt turneringen som træner for Holland i 2017, træner for det engelske hold i stedet. Sverige bliver set som en dark horse. De er det andetmest scorende hold i EM i kvindefodbolds historie, og i år vender de tilbage med selvtillid. Med udgivelsen af guiden “How to stop Sweden” virker de ikke til at tvivle på deres egen formåen. Vil det tyske hold kunne fortsætte rekorden og hive EM-sejren hjem for 9. gang? Chancerne er gode, men gruppekampene mod Danmark, Spanien og Finland kommer til at sætte dette års hold på prøve.
Kan Sverige bryde med den tyske dominans til EM 2022?
Sverige var et af de første lande, der fik et kvindelandshold i fodbold. Det blev startet i 1960’erne, og de vandt det første fodbold EM for kvinder i 1984. Med 16 mål gjorde det svenske hold en imponerende entré med Pia Sundhage som topscorer. Sundhage var mellem 2012 og 2017 træner for det det svenske kvindelandshold i fodbold, som vandt en søvmedalje ved OL i 2016. Det er desværre også Sveriges indtil videre sidste triumf i kvindefodbold, da de ikke er kommet længere end til finalen eller semifinalen de senere år.
Selvom det måske virker som et nederlag, så er det noget af en bedrift at blive nummer to til OL. I de 23 turneringer det svenske kvindelandshold har deltaget i, er de kommet på podiet hele ni gange, og de tre af gangene som nummer to. Det siger meget om, hvad holdet er i stand til. De anses for værende det 9. bedste hold i verden på nuværende tidspunkt, så de har potentialet til at vinde EM-trofæet med hjem, hvis de lægger sig i selen. De skal bare give los for den rå vikingeenergi.
Ved VM i 1987, 1995, 2001, 2003 og 2016 kom det svenske landshold igen tæt på sejren. I 2003 blev de faktisk betragtet som favoritter, men de endte med at tabe til det nærmest ustoppelige tyske hold, hvilket også skete til OL. Så havner det svenske hold på andenpladsen endnu engang, eller kan de bryde med Tysklands dominans?
Det tror vi på, de kan! Sveriges styrke er deres forsvar, og med den rette strategi har de chancen for at vinde igen. De skal blot arbejde på deres svagheder, så de havner øverst på sejrsskamlen.
Lad kampene begynde
EM-fodbold for kvinder er kommet mere i fokus, end det var ved turneringens spæde start. Ikke alene er antallet af deltagende hold steget fra 4 til 16, men antallet af tilskuere er også steget med 1074%, hvilket tydeligt viser den voksende interesse for kvindefodbold. Dette års europamesterskab kommer til at bevise dette nok en gang, og vi har spændende kampe i vente.
Med åbningskampen mellem England og Østrig får vi at se, om Lioness-holdet kan bruge hjemmebanefordelen og styre mod triumf ved EM i kvindefodbold 2022. Andre hold som blandt andet Tyskland og Sverige er klar til at prøve at følge op på deres historiske bedrifter og vise deres styrker endnu engang. Det bliver spændende at følge den 13. udgave af EM i fodbold-EM for kvinder.
